mandag den 5. november 2012

Som tidligere skrevet har jeg arbejdet med

- en Wiki på mit 2g fysik-hold. Det går fint med at få indlæg ind på Wikien, jeg er dog spændt på, om de holder ved, selv om de allerede har foreslået, at vi udvider den til de tidligere fysikemner
- retning af et matematikopgavesæt for min 3g mat A-klasse ved hjælp af Screencast. Det var eleverne meget begejstrede for. Dels fik de nok flere bemærkninger end før, dels fik de andre bemærkninger end normalt, men typisk var det væsentligste, at her blev de tvunget til at bruge tid på at høre alle bemærkningerne, hvor de normalt lige bladrer dem igennem. Det vil jeg helt sikkert gentage, men jeg vil også eksperimentere med andre former for elektronisk retning. Jeg var selv spændt på, om jeg orkede at sige det samme 28 gange, det gik fint. I starten var der lidt problemer med at finde ud af, hvordan det skulle gøres rent teknisk, og hvordan jeg skulle huske, hvad jeg skulle sige. Det blev til, at jeg arbejdede med to computere. På den ene markerede jeg med rødt i deres Nspire-dokumenter, hvor der skulle kommenteres.
På den anden indtalte jeg så rettelserne. Og computerne arbejde så hhv. med at danne dokumentet/sende det til lectio, når jeg arbejdede på den anden.Det samlede tidsforbrug for mig var vel som sædvanligt. 
- have en blog for hver af mine SRP-elever. Det fungerer udmærket for mig som en logbog, men endnu har eleverne ikke brugt det så meget. Det er vel også svært, når de har andre steder at kommunikere, som Lectio

Kjeld

Ingen kommentarer:

Send en kommentar