mandag den 5. november 2012

Screencast-o-matic

I biolog har jeg ladet eleverne afprøve Screencast-o-matic som en alternativ måde at gennemgå figurer på.

En klassisk opgaveformulering som: ”Forklar figur 128 ”Den kemiske evolution” højt for dig selv (eller hinanden)” er blevet omformuleret til:

”Anvend screencast-o-matic til at forklare figur 128 ”Den kemiske evolution” højt for dig selv. Find sammen to og to og lyt til hinandens optagelser.”

I biologi er erfaringerne:
1.       Eleverne foretrækker at samarbejdede omkring opgaven (en person indtaler) frem for at sidde alene med opgaven som der var lagt op til i formuleringen.

2.       Nogle elever fandt værktøjet motiverende (overvejende drengene) og andre (specielt de meget dygtige piger) fandt at det var tidskrævende sammenlignet med en traditionel gennemgang. Det tyder på at drengene er mindre perfektionistiske og griner af deres småfejl, mens pigerne retter og retter til det er perfekt.  
I den kommende uge vil jeg anvende redskabet i kemiundervisningen i emnet: IR-spektroskopi. Her skal eleverne løse individuelle opgaver (tolke spektre) i grupper som præsenteres på klassen.

1 kommentar: