tirsdag den 23. oktober 2012

Soundcloud på bloggen

I 1k sa har vi et forløb om politiske ideologier og partier. I den forbindelse slutter vi af med at lave en paneldebat, mellem "partilederne" fra hvert parti. Normalt vil jeg arrangere dette lille rollespil helt uden brug af it. Men denne gang har jeg bedt eleverne bruge såvel en blog oprettet til klassen – "blogpolitik" – samt Soundcloud.

Alle elever blev bedt om at vælge et parti i folketinget som de gerne ville repræsentere. Da der var max fire på hvert parti forskød jeg partierne fire koloner til højre, så jeg var sikker på at ingen bevidst havde valgt et parti som de allerede var enig med.

Nu var opgaven at hvert parti skulle undersøge moderpartiets holdninger i til fire på forhånd valgte emner og derefter skrive en "partiledertale" som de skulle indtale på en Soundcloud for derefter at lægge den op på Blogpolitikken.

Som optakt til partilederdebatten hørte vi hvert partis Soundcloud-tale, som nu ligger på bloggen, klar til at blive genhørt eller kommenteret i forbindelse med et andet forløb eller endda til eksamen.

Du kan høre et eksempel her.

Venligst
Mogens G. Andersen
Munkensdam Gymnasium

5 kommentarer:

  1. Det lyder som om det oveni at have været yderst fagligt relevant også har været sjovt.

    mvh
    Line

    SvarSlet
  2. Ja. Men heldigvis har det ikke kompromitteret fagligheden. Sjov faglighed er den bedste slags.

    Venligst

    Mogens

    SvarSlet
  3. Det er nemlig hele pointen - det er ikke fordi man bare vil lave sjov og spas at man bruger web-2 værktøjer men netop fordi værktøjerne giver nye muligheder for at lære eleverne noget fagligt. Og når det er sjovt er paraderne ofte nede så det der læres sidder bedre fast. "det vi lærte da vi brugte xxxx" sætningen kan få meget viden til at komme frem til overfladen igen...
    Super at du har et eksempel med så alle kursister kan få lidt "kød" på dine tanker om brugen.
    /Peter

    SvarSlet
  4. Det lyder rigtig godt.
    Var eleverne uden videre med på, at deres taler kom ud på bloggen? Det var mine elever nemlig ikke med på.

    SvarSlet
  5. Ja. Jeg tror måske ikke de var helt klar over at alle og enhver kan læse med. Det gjorde jeg mig på den anden side eller ingen anstrengelser for at gøre dem det klart. Det er naturligvis et dilemma. BØR jeg sige det klart og utvetydigt? Eller er det nok at forvente at de selv BØR kunne indse det? Eller er det en slags forsikring at enhver klart kan se at der er tale om en pædagogisk blog i beskrivelsen af den?

    Jeg har givet den en temmelig besværlig adresse men et nemt navn. Måske er det grunden til at de kun er få udefrakommende der har luret på siden.

    Et mere reelt problem er nok at det fremgår af min facebookside når jeg har hørt et soundclouddokument. Det er fordi jeg logger mig ind vha. facebook.

    SvarSlet